Angrebet på Afghanistan bøjer folkeretten



USA og Storbritannien gik til luftangreb på Afghanistan den 7. oktober 2001 for at ramme formodede al-Qaeda træningslejre og Taleban-regeringen.

Den 2. oktober havde USAs øverste embedsmand for terrorbekæmpelse fremlagt "klare og overbevisende" beviser for at Osama bin Laden og al-Qaeda stod bag terrorangrebet på World Trade Center og Pentagon mm - samt for at Taliban-regeringen i Afghanistan var med i plottet.

Beviserne er fortsat hemmeligholdte, og en klar forbindelse er fortsat ikke påvist offentligt, men dette blev den første statslige væbnede aktion, hvor andre lande nedkæmper et lands myndigheder for at ramme terrorister.

Første danske hjælp til USAs angreb på Afghanistan blev vedtaget af et bredt flertal den 25. oktober 2001 under statsminister Poul Nyrup Rasmussen, hvor kun Enhedslisten gik imod. Beslutningen gjaldt et såkaldt "robust bidrag" i form af korvetten "Niels Juel" - der direkte skulle hjælpe USA ud for Irak, så USA kunne prioritere angrebet på Afghanistan.

Næste militære bidrag kom under statsminister Anders Fogh Rasmussen den 14. december 2001, efter at Afghanistan i maj var blevet påført en overgangsregering. Beslutningen gjaldt "militær deltagelse i den internationale indsats mod terrornetværk i Afghanistan", som nu både EL og SF gik imod, mens Socialdemokratiet kun var moderat kritisk,

Danmark sendte 102 danske specialtropper, der blev i Afghanistan fra januar 2002 og frem til juni, samt fire F-16 jagerfly og et Hercules transportfly med støttepersonel, der opererede fra en tidligere Sovjet-base i Kirgisistan. Disse første danske styrker deltog under USAs ledelse i Operation Enduring Freedom.

Danmark kan gennem deltagelsen i USAs omvæltning af Afghanistan have brudt folkeretten, for da det aldrig er bevist at Taleban-regeringen kontrollerede WTC-terroristerne, var et modangreb ikke berettiget. Nogle jurister argumenterer, modsat, at terrorangrebene mod USA var af en sådan karakter, at ingen havde kunnet forestille sig dem - og at der dermed endnu ikke fandtes passende folkeretlige regler.

Til gengæld gav det så en vis legitimitet, at ingen af de øvrige stormagter i FNs Sikkerhedsråd dengang protesterede mod angrebet på Afghanistan. Danmark er i øvrigt også helt formelt i krig med Afghanistan, for der er faldet domme, mod danske soldater her efter de danske loves særlige krigstidsbestemmelser.

Den 11. januar 2002 besluttede Folketinget endnu et militær bidrag i form af en "international sikkerhedsstyrke", denne gang enstemmigt, og på opfordring fra FNs Sikkerhedsråd, hvilket fremover var normen her. En lille gruppe danske mineryddere blev hen ad vejen suppleret med kampstyrker, helikoptere og kampvogne.

I en årrække kom så en konstant strøm af nyheder om kampe og vejsidebomber fra danske tropper i Helmand-provinsen, inden Danmark forlod området igen sommeren 2013. Siden 2014 har den danske indsats i Afghanistan " fokuseret på udvikling" med et militært bidrag på 160 personer i Kabul og en transporthelikopter i det nordlige Afghanistan.

En mindre gruppe danske soldater blev sendt tilbage til Helmand i 2015 for at træne Afghanistans regeringshær og politi sammen med nogle hundrede USA-tropper. Efter de mange års kampe er næsten hele Helmand-provinsen fortsat underlagt Taliban.