Østre landsret: Irak tortursagen kan komme for retten

Efter en række forsøg på benspænd ser det nu ud til, at retssagen, der er anlagt af 23 irakere mod Forsvarsministeriet kan blive gennemført. Irakerne anklager den danske stat for at have gennemført en ulovlig udlevering af fanger, der siden blev udsat for mishandling og tortur i Irak i 2004 under operation Green Desert.  Østre Landsret har nu besluttet at afvise statens påstand om, at sagen er forældet.

irak_2

Sagen blev allerede anlagt i 2011 og i årene siden er der blevet sat den ene hindring efter den anden op for at anklagerne kunne undersøges juridisk. Skiftende regeringer har både krævet en økonomisk garanti på 40.000 kr fra hver af de sagsøgende irakere, ligesom man har forsøgt at afvise fri proces. Som det seneste forsøg på at holde sagen ude af retssystemet kom staten gennem Kammeradvokaten med den påstand, at sagen var forældet.

Advokat Christian Harlang, der fører sagen har overfor denne påstand kunnet bygge på FN’s torturkonvention, der siger at en tortursag aldrig kan forældes.

Fra statens side er vi vidne til en konsekvent mørkelægning af alle forsøg på at undersøge Danmarks krige og stille de ansvarlige til ansvar. Irak og Afghanistan Kommissionen blev lukket ned, og noget tilsvarende forsøges i forhold til et ethvert aspekt af krigene.

Nu vil tiden vise, om staten kan finde nye forhindringer for at irakernes sag kan blive prøvet. Forsvarsministeriet overvejer situationen, og vil senere meddele om de vil anke sagen.

Der er rigtig meget at komme efter, og de ansvarlige politikere ved det.

TSO

 

This Post Has One Comment

Comments are closed.

Søg