TRIBUNALFORENINGEN SPØRGER

VLAK-regeringen nedlagde Irak-Afghanistan kommissionen, og nedsatte senere en Historikerkommission.  Men hvad sker der i kommissionen, og hvad vil blive undersøgt?
Tribunalforeningen stiller her en række konkrete spørgsmål til regeringen.

 

Fogh Rassmussen_Pentagon

Når Tribunalforeningen længe har presset på for at få en undersøgelse af Danmarks krig i Irak i 2003, skyldes det de vedvarende store konsekvenser, som den daværende regerings aktivistiske krigspolitik har haft for den danske befolkning. Vores viden om denne krig er stadig for lille.

Hvor lande som Storbritannien og USA har gennemført store undersøgelser af deres deltagelse i angrebskrigen i Irak, har Venstre-ledede regeringer afvist tilsvarende undersøgelser, men den nedsatte dog i 2016 en lille historikerkommission, men med begrænset adgang til dokumenterne og uden juridisk ekspertise. Siden har der været tavshed om denne kommission.

Imidlertid har flere journalister beskæftiget sig med optakten til Irak krigen. I bogen ’Mørkelygten’ (2014) s. 273ff. har journalisten Jesper Tynell på grundlag af interviews med embedsmænd grundigt behandlet Venstre-regeringens beslutningsforslag B 118, der i 2003 var den juridiske basis for Folketingets tilslutning om en angrebskrig mod Irak.

Han påviste, at Udenrigsministeriets Folkeretskontor allerede måneder tidligere i efteråret 2002 blev sat i gang med at udarbejde et notat, der skulle retfærdiggøre en angrebskrig i strid med FN’s og Sikkerhedsrådets opfattelse. I overensstemmelse med statsminister Anders Fogh Rasmussens opfattelse skulle juristerne i deres notat blot følge USA’s ønske om begrundelser og påskud for at starte en angrebskrig. Statsministerens pres førte til, at juristerne blev nødsaget til at forvride Sikkerhedsrådets udtalelser, så USA og dets allierede kunne begå selvtægt i forhold til Sikkerhedsrådet med en ulovlig angrebskrig imod Irak. Den krig, som Danmark blev en aktiv del af.

Udenrigsminister Per Stig Møller (C) blev tilsyneladende holdt uvidende om statsministerens pålæg om udarbejdelse af notatet, så han i marts 2003 fortalte Folketinget usandheder om, at der fandtes et klart mandat fra FN til krigen og at beslutningsforslaget B 118 ikke var et politisk bestillingsarbejde fra regeringen, men helt neutralt. For at deltage i en angrebskrig med USA havde statsminister Fogh Rasmussen imidlertid presset Udenrigsministeriets jurister voldsomt til at omfortolke Sikkerhedsrådets udtalelser, så han kunne begynde en angrebskrig.

I Storbritannien har de højeste jurister erklæret, at angrebskrigen var ulovlig, og Fogh Rasmussen frygtede åbenbart også, at han kunne blive retsforfulgt ved Rigsretten eller den Internationale Straffedomstol. Men hans og udenrigsministerens handlinger har hidtil været mørkelagt, for de papirer, der er tilgået den danske regering dengang for 14 år siden, har det indtil nu ikke været muligt for offentligheden at få indsigt i.

I Tribunalforeningen spørger vi derfor:

  • Har den nedsatte historikerkommission fået adgang til alt skriftligt materiale, herunder interne notater, mellem statsministeren, udenrigsministeren og Udenrigsministeriet?
  • Hvornår vil offentligheden og Tribunalforeningen ligeledes kunne få aktindsigt i dette materiale?
  • Hvornår vil historikerkommissionen undersøge tilblivelseshistorien for det juridiske notat af 18. marts 2003 til Folketinget i tilknytning til beslutningsforslag B118 om at Danmark skulle inddrages i en angrebskrig?
  • Hvordan vil historikerkommissionen skaffe dokumentation for B 118, når det blev etableret efter mundtlige meldinger fra statsministeriet til udenrigsministeriets Folkeretskontor uden om de formelle kommandoveje?
  • Vil historikerkommissionen inddrage eksperter i forvaltningsret og international ret i bedømmelsen af udarbejdelsen af beslutningsforslaget B 118?

 

 

 

Søg